Selvbetjeningsportal
Servicebesøg på vindmøller indberettes via Energistyrelsens selvbetjeningsportal
Det kræver CVR-nummer at tilgå selvbetjeningsportalen, og brugeradgang kan kun ske via MitID Erhverv.
Det er kun muligt at tilgå portalen, når man har søgt Energistyrelsen om adgang.
Link til ansøgning om adgang findes på selvbetjeningsportalen (før log-in).
Serviceindberetning via indberetningsblanket
Kan der ikke indberettes digitalt, kan ejere eller servicevirksomheder,
som er godkendt eller certificeret til at udføre service på vindmøller,
indberette servicebesøg på denne blanket:
Indberetning af regelmæssigt servicebesøg på vindmølle (PDF)
Indberetningsblanketten sendes via e-mail til info.cas@ens.dk
(fx vedhæftet som .pdf eller foto med tydelig underskrift)
eller med fysisk post til:
Energistyrelsen, Niels Bohrs Vej 8D, 6700 Esbjerg
Ejerskifte
Fortæl os, hvis vindmøllen skifter ejer.
Energistyrelsen udsender bl.a. påmindelser om at få udført service af vindmøllen til den seneste kendte ejer af vindmøllen. Sælger du din vindmølle, kan du undgå at modtage henvendelser fra os, hvis du oplyser:
- navn
- adresse
- eventuelt CVR-nummer på den nye ejer.
Du kan sende oplysningerne via e-mail til info.cas@ens.dk
Særligt for vindmøller, som modtager pristillæg
Vindmøller, som er berettiget til pristillæg eller andre ydelser, skal anmelde ejerskifte til Energistyrelsen via virk.dk eller borger.dk. Læs mere og find det relevante link her:
https://ens.dk/tilskud-og-puljer/ejerskifte-sol-og-husstandsvind