Lovkravene for certificering følger (med en visse undtagelser) de minimumskrav til vindmøllers sikkerhed og sundhed, som sættes i internationale tekniske standarder og certificeringsprocedurer for vindmølleanlæg udarbejdet under standardiseringsorganet IEC og certificeringssystemet IECRE. Certificeringen har til formål at vise overensstemmelse med de tekniske standarder.
Minimumskravet betyder, at der er metodefrihed, og en autoriseret certifikatudsteder kan anvende andre standarder og procedurer, så længe de som minimum indeholder de samme elementer og sikrer, at samme sikkerhedsniveau opnås.
Vindmølleanlæg skal udover at leve op til kravene om teknisk certificering og servicering også altid overholde al anden gældende lovgivning.
Krav til certificeringsprocedurer fremgår af CAS-bekendtgørelsens kapitel 2 om typecertificering, prototypecertificering, projektcertificering og tillægscertificering
Relevante tekniske standarder for vindmøller og sikkerhed og sundhed efter CAS-bekendtgørelsens bilag 1.