Teknisk certificering og servicering af vindmøller (CAS)

På Energistyrelsens side for teknisk certificering og servicering af vindmøller finder du information om gældende regler og forpligtelser vedrørende certificering og servicering af vindmøller.

Du finder desuden lister over, hvilke servicevirksomheder, der må foretage lovpligtig service på specifikke vindmølletyper, hvilke virksomheder der må certificere servicevirksomheder, certifikater til vindmøller og vindmølleprojekter samt hvilke virksomheder, der må certificere vindmøller og vindmølleprojekter.

Du finder endvidere information om procedurer for ansøgning til Energistyrelsen om godkendelser af visse servicevirksomheder og certificerende virksomheder, fornyelser til egenservice samt information om indberetning af servicebesøg.

Endeligt finder du et overblik over regler og internationale standarder med relevans for bekendtgørelsen samt omtale af Energistyrelsens rådgivende udvalg, der bistår styrelsen med løbende vurdering af bekendtgørelsens faglige indhold.

Teksten på hjemmesiden er kun vejledende. De gældende regler kan findes i bekendtgørelse om teknisk certificering og servicering og er yderligere beskrevet i vejledningen til bekendtgørelsen.